Johannes Larsens muset
Jeg valgte at tage Johannes Larsens muset i Kerteminde,
muset er delt i 2, den ene del er Johannes og Alhedes hus som det så ud da de Bode
der omkring 1902 med dertil hørende atelier
og vinterhave. Også en forholdsvis
nybygget udstillingsbygning, derudover er der adgang til haven der i vides mugligt
omfang fremstår om den gang, der er også et lille hønsehold og et par gæs.
Johannes Larsen hans kone Alhede,høre til Fynbomalerne. Denne gruppe malere fandt deres motiver i det
nære daglige liv og i naturen. Deres malestil
er impressionistisk. Derud over lavede johannes larsen også træsnit og meget detaljerede
studier af dyr særligt fugle
Børne publikummet.
På Musset er der 1 rum.. ca. det mørkeste rum hvor der er
tegneborde samt illustrationer fra Bladt anden den grimme ælling, dette står i
ret skarp kontrast til at hele udstillingsbygningen er meget lys og med store
vinduer. Og jeg fandt ikke rummet
særligt ind spirende og som et sted man havde lyst til at sidde sig og tegne,
selvom der lå tegnegrej fremme.
Derudover har Muset nogle tværfaglige undervisnings forløb der
henvender til til folkeskolen og gymnasierne. Derud over kan man bestille Børne
rundvisninger.
Men i selve udstillingerne er Børne og Børnes måde at lære
på ikke ind tængt
Mine overordnede tanker om det at besøge muser/ seværdigheder med børn
Min gennerelle erfaring fra de seneste år, er at mange
udstillinger/muser /zoo er blevet så store og i hver fald for store til at
kunne se og rummes af børn på et enkelt besøg. Og jeg syntes ager til jeg har set ins. kommer
med en lang række af børn i gule veste, med en voksen foran og en bag efter. Også
forsøger de at nå det hele. mens Børne ser helt tomme ud i ansigterne.. fordi
de bliver overfuset med indtryk men de får slet ikke lov til at fordybe sig i
det de ser.
Først af alt mener jeg man som pædagog bør gøre op med kasse
tænkningen.. nu har vi betalt for det har så skal vi også nå og se det hele. For
i hvis interesse er det man SKAL se det HELE, måske får Børne mere ud af at man
ligger et Focus også begrænser sig, således der bliver plads til fordybelsen og
underen.
Jeg havde min datter på 4,5 år med på på mit muserums besøg,
hun fandt huset ret spædende og lidt mærkeligt at gå rundt i et gammeldags hus
hvor dem der havde malet billederne på væggene havde boet, og hun var meget
optaget af børneværelset. Samt vinterhaven
med springvandet.
Vi holdt pause ved gæsene og kikkede på fjer.. derefter var
hun klar til at gå ind og se udstillingen.
Ret hurtigt kunne jeg fornemme at hun nærmest følte sig mættet med
indtryk, og hun havde svært ved at se de enkelte billeder for alle de andre
billeder, så efter 5 billeder var hun færdig. Men hun vi noget ud af det. Og undrede sig ret
meget over malernes måde at male himmel på.. den var jo både gul,rød, lyserød hvid
går blå og lilla. Det samme galt vandet, det var virkeligt sært for himlen er
jo blå med hvide skyer og vandet blåt eller blågrønt blåsort. Eller er det?
Didaktiske forløb:
Dette vil hovedsageligt være i brainstorm men også delvis
forarbejdet for, da jeg finder det vaskligt af lave et færdigt forløb for en
fiktiv gruppe, da man så ikke helt kan skrædder sy den til så den bliver viklet
til deres interesse områder, samt har den meget åbne form og de 1000 ider den
fordel at det er lettere at gribe børns ideer og interesser fremfor at
fastholde sig selv i ens eget forløb,
Forløb 1.
Er himlen altid blå?
 |
Formål, at udvide Børnes forståelse for natur fænomener med
særligt vægt på himlen og skyerne
Aktiviteter, se på regnskyer, se solopgange og solnedgange,
se billeder, både malerier men også fotografier, læse bøger om metrologi så man
udbyggede ordforrådet mht. til vejr fænomener, og bearbejde videns gennem malerier,
mht. til malerier mener jeg med fordel man kan indrette et udestudie hvis det
er muligt således at Børne kan male himlen som de ser den, lige den dag.
Og nej Himlen er ikke altid blå.
Forløb 2
Nærstudier af fugle/Dyr
Formål: at give børne
en viden om en enkelt fugl eller den gruppe fugle der er i deres
nærområde.
Aktiviteter,
bygge et fuglefoderbræt, så man kan følge med i hvilke fugle
der spiser der om vinteren.
Støbe mejsekugler, ligeledes for at følge med i hvilke
vinterfugle der er.
Tegne fugle, eller arbejde skulpturelt med fugle, her kan det være rigtigt godt hvis man har en
samling udstoppede dyr/eller kan låne sig frem. Da dette giver børne muglighed
for at studere dyret helt tæt på.
Jeg mener det kan være en fordel at et sådan fugle forløb
skydes igen med at henlede opmærksomheden på fugle, eks gennem muserums besøg
og værkstedsfag bearbejdning, for at give børen et nuanceret sprog mht. til fugle,
så fugle går fra bare og være fugle til at havde navne såsom mejser, gråspurve,
svaler og solsorte, i håb om at børne så vil undre sig til vinter når man foder
fuglene og kikker på fuglene vil undre sig over hvor nogle af fuglearterne er
henne, og således er det naturligt at begynde og tale om trækfugle. Så Børne får en form for forståelse af årets
gang og fugle livet, men dette syntes jeg gælder mange aktiviteter i naturen at
det er vigtigt at grundliggende en årstids forståelse, mht til naturens cyklus
Musets rolle i forløbende
Ved disse 2 forløb er det man vælger ud at se på muset meget
forskelligt, ved forløb 1 ville jeg hovedsageligt koncentrere mig om et begrænset
antal billeder i udstillingen med meget himmel og hav på og snakke om de
forskellige nuancer, og evt. lade Børne selv gå på opdagelse og finde billeder
med en himmel eller hav der undrede dem eller overraskede dem. Eller de syntes særligt godt om.
Ved forløb 2 ville vægten i valget af billeder være lagt på
fuglestudierne og de detaljerede tegninger af fugle. Her kunne børne evt. selv
lave nogle tegninger af de fugle der er i haven.
En lille Note..
dette giver også børne langt bedre muglighed for at få en fornemmelse for det at blande farver.
