Muserums opgave

Johannes Larsens muset    

Jeg valgte at tage Johannes Larsens muset i Kerteminde, muset er delt i 2, den ene del er Johannes og Alhedes hus som det så ud da de Bode der omkring  1902 med dertil hørende atelier og vinterhave.  Også en forholdsvis nybygget udstillingsbygning, derudover er der adgang til haven der i vides mugligt omfang fremstår om den gang, der er også et lille hønsehold og et par gæs.

Johannes Larsen hans kone Alhede,høre til Fynbomalerne.  Denne gruppe malere fandt deres motiver i det nære daglige liv og i naturen.  Deres malestil er impressionistisk. Derud over lavede johannes larsen også træsnit og meget detaljerede studier af dyr særligt fugle

Børne publikummet.

På Musset er der 1 rum.. ca. det mørkeste rum hvor der er tegneborde samt illustrationer fra Bladt anden den grimme ælling, dette står i ret skarp kontrast til at hele udstillingsbygningen er meget lys og med store vinduer.  Og jeg fandt ikke rummet særligt ind spirende og som et sted man havde lyst til at sidde sig og tegne, selvom der lå tegnegrej fremme.

Derudover har Muset nogle tværfaglige undervisnings forløb der henvender til til folkeskolen og gymnasierne.  Derud over kan man bestille Børne rundvisninger.

Men i selve udstillingerne er Børne og Børnes måde at lære på ikke ind tængt

Mine overordnede tanker om det at besøge muser/ seværdigheder med børn

Min gennerelle erfaring fra de seneste år, er at mange udstillinger/muser /zoo er blevet så store og i hver fald for store til at kunne se og rummes af børn på et enkelt besøg.  Og jeg syntes ager til jeg har set ins. kommer med en lang række af børn i gule veste, med en voksen foran og en bag efter. Også forsøger de at nå det hele. mens Børne ser helt tomme ud i ansigterne.. fordi de bliver overfuset med indtryk men de får slet ikke lov til at fordybe sig i det de ser.

Først af alt mener jeg man som pædagog bør gøre op med kasse tænkningen.. nu har vi betalt for det har så skal vi også nå og se det hele. For i hvis interesse er det man SKAL se det HELE, måske får Børne mere ud af at man ligger et Focus også begrænser sig, således der bliver plads til fordybelsen og underen.

Jeg havde min datter på 4,5 år med på på mit muserums besøg, hun fandt huset ret spædende og lidt mærkeligt at gå rundt i et gammeldags hus hvor dem der havde malet billederne på væggene havde boet, og hun var meget optaget af børneværelset.  Samt vinterhaven med springvandet.

Vi holdt pause ved gæsene og kikkede på fjer.. derefter var hun klar til at gå ind og se udstillingen.  Ret hurtigt kunne jeg fornemme at hun nærmest følte sig mættet med indtryk, og hun havde svært ved at se de enkelte billeder for alle de andre billeder, så  efter  5 billeder var hun færdig.  Men hun vi noget ud af det. Og undrede sig ret meget over malernes måde at male himmel på.. den var jo både gul,rød, lyserød hvid går blå og lilla. Det samme galt vandet, det var virkeligt sært for himlen er jo blå med hvide skyer og vandet blåt eller blågrønt blåsort.  Eller er det?

Didaktiske forløb:

Dette vil hovedsageligt være i brainstorm men også delvis forarbejdet for, da jeg finder det vaskligt af lave et færdigt forløb for en fiktiv gruppe, da man så ikke helt kan skrædder sy den til så den bliver viklet til deres interesse områder, samt har den meget åbne form og de 1000 ider den fordel at det er lettere at gribe børns ideer og interesser fremfor at fastholde sig selv i ens eget forløb,

Forløb 1.

Er himlen altid blå?

 

Formål, at udvide Børnes forståelse for natur fænomener med særligt vægt på himlen og skyerne

Aktiviteter, se på regnskyer, se solopgange og solnedgange, se billeder, både malerier men også fotografier, læse bøger om metrologi så man udbyggede ordforrådet mht. til vejr fænomener, og bearbejde videns gennem malerier, mht. til malerier mener jeg med fordel man kan indrette et udestudie hvis det er muligt således at Børne kan male himlen som de ser den, lige den dag. 

Og nej Himlen er ikke altid blå. 

og som maleri kunne det se sådan her ud.

 

Forløb 2

Nærstudier af fugle/Dyr

Formål: at give børne  en viden om en enkelt fugl eller den gruppe fugle der er i deres nærområde.

Aktiviteter,

bygge et fuglefoderbræt, så man kan følge med i hvilke fugle der spiser der om vinteren.

Støbe mejsekugler, ligeledes for at følge med i hvilke vinterfugle der er.

Tegne fugle, eller arbejde skulpturelt med fugle,  her kan det være rigtigt godt hvis man har en samling udstoppede dyr/eller kan låne sig frem. Da dette giver børne muglighed for at studere dyret helt tæt på.

Jeg mener det kan være en fordel at et sådan fugle forløb skydes igen med at henlede opmærksomheden på fugle, eks gennem muserums besøg og værkstedsfag bearbejdning, for at give børen et nuanceret sprog mht. til fugle, så fugle går fra bare og være fugle til at havde navne såsom mejser, gråspurve, svaler og solsorte, i håb om at børne så vil undre sig til vinter når man foder fuglene og kikker på fuglene vil undre sig over hvor nogle af fuglearterne er henne, og således er det naturligt at begynde og tale om trækfugle.  Så Børne får en form for forståelse af årets gang og fugle livet, men dette syntes jeg gælder mange aktiviteter i naturen at det er vigtigt at grundliggende en årstids forståelse, mht til naturens cyklus

Musets rolle i forløbende 

Ved disse 2 forløb er det man vælger ud at se på muset meget forskelligt, ved forløb 1 ville jeg hovedsageligt koncentrere mig om et begrænset antal billeder i udstillingen med meget himmel og hav på og snakke om de forskellige nuancer, og evt. lade Børne selv gå på opdagelse og finde billeder med en himmel eller hav der undrede dem eller overraskede dem.  Eller de syntes særligt godt om.

Ved forløb 2 ville vægten i valget af billeder være lagt på fuglestudierne og de detaljerede tegninger af fugle. Her kunne børne evt. selv lave nogle tegninger af de fugle der er i haven. 

En lille Note.. 

den klassiske æggebakke til at holde farverne adskildt fungere ikke til malerier. malepalette er langt bedre samt et klatpapir til og tjække at den rigtige farve er blandet.
dette giver også børne langt bedre muglighed for at få en fornemmelse for det at blande farver.

 

 

frøer...

halerne forsvandt rigtig hurtigt.. men kunne næsten se dem forsvinde.. jeg bliv lidt overrasket over at det gik så stærk.. men samtidigt er jeg ret glad for at min mand valgte at tage dem med hjem, da det faktisk gav ungerne en del at se  det ske og se forvandlingen.

billederne er taget med 12 timers mellemrum.

haletusserne...

Selvom jeg sommerferie stopper haletusserne ikke med at vokse.. :)
de har fået forben nogle af dem...

og ja.. billederne er taget indenfor..for de her er de haletusser min Mand og børn holder.. men de vokser med ca samme tempo som dem i gadekæret... og hvorfor holder min mand så haletusser.. det korte svar er for sjov og forde det er spændende .. det lange er her.

det spire og gror...

ideen til forsøget med spirerne.. 
 kom efter at min datter på 4 2 gange havde oversprøjet mig med vand , da jeg bad hende vande den nyplantede busk, der var ca 70 cm høj.. og kikkede på mig som om jeg var tosset da jeg bad hende vande jorden..
for derefter at skelde mig ud forde jeg ikke passede godt nok på blomsterne vi plantede ud i et andet bed..

jeg kom til at tænke.. gad vide hvordan hun opfatter en plante.. altså vi opfatter planten som både rod og top.. måske så hun kun planten som det over jorden? dette ville forklare meget :)
og måske var det gennerelt at sådan 2-4 årige børn kun fokusrede på det synlige.

jeg plantede frøene..  og de fuglte begge ret opmærksom med i vægsten..
min søn på 7 begyndte at stille sprøgsmål eks
hvordan ved den hvad vej den skal gro?  så jeg måtte ud i en lang forklaring med tyngdekraft og varme... ( og har haft sådan lyst til at ligge en magnet ovenover et et plante glas også stille det på rediatoren..  for at se om det ville påvirke vægtsten...)

da jeg såede urtehaven til,
fik de hver lidt frø så nu har Emma 2 squars planter og nogle ærter samt nogle sommer blomster og Mads dyrker ærter og bønner jordskokker og kartofler... 

det var også i dette forløb birkesaften kom ind.. forde det faktisk var lidt abstrakt det der med at træer suger vand helt op i toppen... og lever træer kun af vand og sollys.. vi nåde ikke ret langt ind i forklaringen,  men vi fik lavet sirup...

Plantefarvning

så fik jeg afprøvet det i paksis..
og erfaret at foråret kun er den rette årstid mht til plantefarvning for meget få planter,
jeg har prøvet med skavdderkål og brikeblade,
forbehandlet med alun, og efterbehandlet i et bad med basisk vand for nogle af bunternes vedkommeende.
også har jeg fundet ud af at stof og stil råhvide ikke er ret god til at overfarve..
så tilsidst fandt jeg et nøgle lanolin garn  fra da mine børn var blebørn.  og prøvede at farve en lille smugle af det og det tog langt bedre imod.

så har jeg fundet ud af at det er en mindre videnskab..

 først skal garnet bejses, idag bruger man vist praktisk talt kun alun, da de andre formere er for giftige i ins sammenhæng.

man kan koge et farvebad, dvs koge plantedelene i min en time lade det køle ned og sie plantedelene fra, for derefter at ligge det pejsede garn i og varme suppen langsomt op, til 90 grader og koge 1 time for derefter at lade det afkøle langsom gerne natten over,
hvorefter man skylder det,

her kan man så enten overfarve det eller efterbehandle det, for at opnå en mørkere farve.


eller man kan koge plantedele og garn sammen også i en time også lade det afkøle,
man kan også helt lade være at forbejse også bare koge planter-garn og alun sammen i en time..

bejsning af garn.

afkog af skvadderkål, den skulle give i ren form en grønblå

skvalderkåls garnet, på lanolingarnet, den lille stump er ren skvadderkål, den anden er skvadderkål efterbehandlet i basisk bad (natron) den blev en sart lys grøn.. og med lidt god vilje blå..

2 gang farvet med skvadderkål det ene bundt efterbehandlet i natron bad..

jeg har også prøvet at farve med birkeblande, jeg havde læst at man ved at farve garnet i et surt birkebladsbad, kunne man få en meget klar klar gulgrøn farve.. jeg fik pastel grøn.. øvbøv..
så jeg overfarvede det igen med birkeblade og efterbehandlede med natron... og tja så fik jeg en karry farvet...

men ja som sagt, det er lige tideligt nok at plantefarve, Plantefarvrens abc anbefaler at man venter til efter sankthans..

dog skal man ikke forvente andet en gul  grønne og brune farver når man bruger planter fra den danske natur,

hønsehold

Rosa

kylling ca 10-12 uger..

den sorte er Per, den hvide kunne være Donna

den anden hvide høne ligger og ruger så hun kommer ikke så meget ud, per er også skruk.  der er ingen haner i til hønsene, men der er haner blandt kylligerne dog skal disse hanekyllinger slagtes når de lige er blevet lidt større.

nu med ben...

Endelig kom bene frem på haletusserne..

de kan være lidt svære at sen men hvis man kikker godt efter lige ved siden af halen er den lille udvækst et ben..