birkesirup.

først i maj, tappede vi birkesaft.

vi valgte at bore hul i træet...vi må godt da det er vores eget, og vi stoppede hulet bag efter... man kan også bare klippe en gren af.saften kom forbavsende hurtigt, og særigt kraftigt om morgen, sådan fra daggry og frem til omkring 10-11 tiden.

saften inden den blev kogt ind.. den smagte let syrligt, men mest af vand.

indkogning.

sirup.. og indrømmet jeg kan ikke lide det...:) men hvis nogle har mod på at smage lidt af de 0,5 dl vi fik af vores 3 liters saft kan jeg godt medbrige det den 14 ;)

billedmessig opsamlig

på indlægget her. 
starten på projektet er her
jeg havde regnormene i bunden af mit klædeskab i ca 3 dage..

en regneorm på vej ned i jorden

jord og sand er ved at være godt blandet

et blad er end helt i bunden næsten, hvis man ser godt efter kan man også se lidt gange

Dyrehold

desvære gik vores æg til i rugemaskinen Cecilia har skevet om udrugnigen og  Randy har skrevet om  udrugning og jagten på daggamle kyllinger .og så vi har ikke selv klækket æg. istedet førsøgte vi som Randy skriver at finde daggamle kyllinger, eller at finde hønse pasnings erfaringer på anden måde,
Randy har fået nogle daggamle kyllinger dvs uge gamle kyllinger og jeg har fået lov at følge nogle havehøns Per Donna Rosa og Lucia  og en folk kyllinger. Meltem og Cecilia er med ved Randy. at vi har delt det sådanne er forde vi bor meget langt fra hiannen.

den ene høne

kyllinger

hønsehuset

2 måder at servere et syprojekt på.

vi forstiller os en  pædagogen har planglagt et forløb hvor hun ønsker børne får kendskab til symaskinen. ( og ja billederne er meget steriotype)

projektet kunne serverest sådanne
vi skal lave hårpynt og tasker.

projektet kunne også hedde.
vi skal lave tasker, jeg har mønster på nitendo mobil tasker en pose taske og et penalhus men i må også gerne selv tegn et mønsteret hvis i har en ide til en taske.

hvilke signaler har pædagogen ved de 2 eksempler sendt inden projetet over hovedet er startet og hvor bevist er man om det man lærer børn ved siden af når man planligger og fremlægger kommende projekter.  altså hvor ubeviste kønsspecifik er vi når vi udvælger aktiviteter og gør denne ubevidsthed at vi lynhurtigt putter børn i kasser der gør at piger nørkler og drengene arbejder i sløjd? 
så gør vores egen forforståelse af håndarbejde, at vi ubevist udelukker en gruppe børn. ved ikke at være bevist om materialevalg og valget af det færdige produkt.  jeg tror nemlig ikke på at drenge pr genetik finder det at sy, strikke, hækle kedeligt. men de mugligheder vi stiller til rådighed.

at planligge en aktivtitet, overordnede tanker

At planligge og i scene sætte en aktivitet. 

Først en lille historie :

Jeg hade håndarbejde i skolen, 

De første timer brugte vi på at sy i papir, jeg fandt denne aktivitet total tåbelig, jeg kunne ikke se ideen med det. Og produktet der kom ud af det var jo ubrugeligt.. jeg havde rimligt styr på symaskine, da jeg sad med ca 2-3 års syerfaring.  Så i protest over den latterlige opgave indstillede jeg symaskinen så den hakkede papiret i stykker.  

Derefter skulle vi sy en slange der skulle klippes en forbistret masse lapper, mønstret var tegnet op uden sømrum da ideen vist var vi skulle lære at bruge sømmometeret.  Jeg foreslog at klippe det hele ud uden sømrum, eller tegne en skabelon med sømrum.. men det var ikke en muglighed, da målet var at lære og ligge sømrum til.. jeg nægtede så at bruge sømmometer og klippede bare.. og nej kønt blev det ikke..

Så skulle vi sy shorts.. valget var 2 blomstede slags stof, og 1 grund mønster,  stoffet fandt jeg grimt.  Og jeg var gal over vi alle skulle tegne mønsteret af. Da vi jo tegnede de samme 2-3 str.. så vi kunne da bare deles…

Resten af tiden brugte jeg vist delvist og finde på krumspring så jeg fik lavet mindst mugligt.  Og strikke og broderi perioderne, sjuskede jeg mig igennem det.

Da min håndarbejdslære en dag snakker med min mor, fortæller min håndarbejds lærer hvor doven sjusket og ukoncenteret jeg er, og om vi slet ikke laver håndarbejde derhjemme?

Min mor lignede et spørgsmålstegn.  Jeg havde syet på symaskine i et par år, jeg kunne brodere ,og  jeg havde gået til håndgerning  i husflidsforeningen.  Og jeg kunne da strikke..

Og hvad gik der så galt.   hvis man ser på kapitel 4 og 6 i plant et værksted.

Så forventede læren at alle var samme sted.  Så det var kun et fåtal af børne hun mødte der hvor de realt set var,  vores stradegier var så forskellige, nogle gjode bare som læren sagde og andre blev urolige og generede for undervisningen.

Målet var det vigtigste og lå helt fast, der var ingen plads til tilpasning og læren tog hele ansvaret for læreprocessens.

Opgaverne var udvalgt således målet blev tilgode set, men børne havde ingen egerskab til hverken læreprosset eller produktet der kom ud af det..

Min vi lærte at håndarbejde der kedeligt. Man skal gøre som der står i bogen/læren siger.. skole inspektøren bliver sur når man gemmer sig i redskabsrummet i gymnastik salen, man skal helst undgå at møde ens matamatik lærer når man er sendt på kontoret i håndarbejdstimerne..

Hermed ikke sagt at man bare skal  vente på at Børne får lyst til at lære  den håndværksmæssige del men i stedet bør m man når man planligger aktiviteter

Stille opgaven så bredt at den kan tilpasses de fleste således at den bliver nærværende for deltagerne, således de får muglighed for at tage ansvar for deres egen læring.  anderkende at vejen til målet ikke altid er lineær, og at fejl ikke er forkerte men også en læring.

 møder Børne der hvor de er udviklingsmæssigt, og tilpasser kravene til den enkelte.

Overveje hvordan man prioterer den håndværksmæssige faglige kunnen. Samt det kreative skabede del i projektet .  dette er for mig en vekselvirkning, for at skabe skal man kunne noget håndværksmæssigt, for at lære det skal man finde det relevant at lærer,  men jo mere man kan af håndværksmæssige teknikker des større er ens råde rum til at ind tænke kreative løsning.. hvis man altså har lært at frigøre sig af mønstre, skabeloner og sådan gør man bare Tanke gang.

Hvis er lærer processen.  Hvor styrret er læringen? Hvor meget plads er det til at sadle om i prossens hvis nu man opdager at målet ikke er relevant for barnet, eller man ikke møder barnet der hvor det er.  

Og hvad lærer Barnet ud over det planlagte.

Matriale eksperiment

Jeg har leget med materialerne i forholdt til hækling.

Jeg har afprøvet kaffepose, gamle cowboybukser, sejlgarn, gavebånd også garn.   Men det er kun et lille udvalg af muglighederne,

I bogen plant et værksted betegner de på side 214 denne materiale gruppe som de fleksible(bløde) materialer,

Jeg mener også man ville kunne medtage gummislagerne inden i dæk, og plastposer til denne gruppe af materialer.

Det vigtigste er bare at man kan få det klippet/skåret op således man opnår en lang sammenhængende strimmel i en passende bredde.

Nogle materialer er dog svære at havde med at gøre end andre. Og nogle materialer er bedre til at holde formen end andre.  Op klippet stof, sejlgarn, kaffeposer holder faconen ret godt, mursnor holder slet ikke faconen, jeg tror det er fordi det er elastisk og uden hold i da det er meget glat og rundt i strukturen.

  alle prøverne også havde været lavet i strik eller hakning, om man vælger strik/hakning/hækling kommer an på hvad udtryk man ønsker og måske også hvad man føler sig mest hjemme i, håndværksmæssig, for mig er hækling det der er lettest at eksperimentere i, da det det for mig er lettere at freestyle hækle end det er at freestyle strikke.  så teknisk  kan de 2(3) former for håndarbejde noget forskelligt. men som sådan er der heller ikke noget i vejen for at mikse dem. eks kunne jeg godt se en hakket bordskåner i sejlgarn sluttet af med en omgang hæklede mussetakker. i stofstrimler/garn.  eller strikkede grydelapper med hæklede kanter. 

mht til mugligheder det det vist kun fatasien der sidder grænser..

haletusserne.

jeg må heldre følge lidt op på haletusserne i gadekæret, Pt er der rigtig rigtig mange små haltusser,

den 5-6 så haletusseæggene lidt sære ud, de lignede tomme halvrådne skaller.. men ved nærmer eftersyn kunne jeg se at der var små bitte haletusser der svømmede rund i overflade, og ved æggene

 Idag tog vi så ned og kikkede nærere på haletusserne..

Symaskine

min opgave til mig selv var at udnytte nogle af de mugligheder der er i det at sy på symaskine, men som jeg sjældet anvender selv jeg vil i dette indlæg,
forsøge at fastholde Ide og arbejdsprocessen,
 de didaktiske overvejelser og hvordan de evt kunne indtænkes i pædagogisk arbejde kommer i et samlet indlæg senere..

Min søn bestilte en kortæmer med noen grøn og en drage/monster.. øhh ok.

de hvide pletter er rester fra bagepapriet dyret var tegnet på, det var forholdsvis bøvlet at sy ovenpå bagepapir og på jersey..  men måden at arbejde med stof og sytråd på var sjov.. så det måtte afprøves igen.

med tush( man kan få 24 timers tusser der forsvinder igen ) tegnede jeg et hjerte op på kraftigt lærred. og ekperimenterede med Enkel tråd og dobbelt tråd i nålen.  og fik en rimlig fornemmelse af hvad man kunne og hvordan symanskinen virkede.

En af vores Venner kom forbi og så et billede min Datter havde malet og tegnet til sin far i julegave..

vi drøftede kort at den da entlig kunne være sjov at bruge som dekoration, på noget... og jeg greb ideen til noget til nørkle perioden...
og tænkte Aplikation og frihåndbroderri på maskine må være vejen frem... også faldt jeg også for den bagved liggende tanke at det var mugligt for børn at sy deres egne tegninger..

 Jeg tegnede Uglen over på vliesofix

 Jeg støg det på det på bagside af det udvalgte stof, 

 og som den skarpe med læser helt sikkert kan se,  Motivet  bliver  spejlvendt.. det havde jeg ikke lige i taget højde for :) skidtpyt.. lige med en ugle gør det nok ikke så meget.men ved bogstaver ol er det nok af en god ide at tage højde for :)

 når ned til symaskinen.. der lige skulle indstilles på tæt ikke forbred, men bred nok zik-zak sting.  efter et par forsøg, lykkedes det.

jeg valgte standart trykfoden der har klar spids så jeg kunne se ned til stoffet. således at jeg kunne holde øje med at jeg holdt mig midt mellem de to stoffer. det er ikke det store problem da syningen går langsomt, pga de tætte sting. jeg syede først vinger fødder og horn på. derefter kroppen og det gule af øjne

nå men applikations delen blev færdig  så manglede jeg bare broderidelen,

så det var tid til trykfodsskift. dette er en spicial broderi og quilte trykfod, men mener også man kan sy uden trykfod hvis man ikke har en sådan en, fordeln er et den er lille og oval så man kan bevæge stoffet forholdsvis frit så lange man kun køre lidt til siden og fremad.

Færdig ugle tilsat et par sorte perler ...

Ën bønnespire

billederne er taget med mellem ca 24 timers mellemrum. over en periode på  9 dage. teksten omkring mine didaktiske overvejelser og et forløb kommer i et andet indlæg.  jeg har også en ært i får glæde af senere, deres rodudvikling var nemlig ret forskellig.