at planligge en aktivtitet, overordnede tanker

At planligge og i scene sætte en aktivitet. 

Først en lille historie :

Jeg hade håndarbejde i skolen, 

De første timer brugte vi på at sy i papir, jeg fandt denne aktivitet total tåbelig, jeg kunne ikke se ideen med det. Og produktet der kom ud af det var jo ubrugeligt.. jeg havde rimligt styr på symaskine, da jeg sad med ca 2-3 års syerfaring.  Så i protest over den latterlige opgave indstillede jeg symaskinen så den hakkede papiret i stykker.  

Derefter skulle vi sy en slange der skulle klippes en forbistret masse lapper, mønstret var tegnet op uden sømrum da ideen vist var vi skulle lære at bruge sømmometeret.  Jeg foreslog at klippe det hele ud uden sømrum, eller tegne en skabelon med sømrum.. men det var ikke en muglighed, da målet var at lære og ligge sømrum til.. jeg nægtede så at bruge sømmometer og klippede bare.. og nej kønt blev det ikke..

Så skulle vi sy shorts.. valget var 2 blomstede slags stof, og 1 grund mønster,  stoffet fandt jeg grimt.  Og jeg var gal over vi alle skulle tegne mønsteret af. Da vi jo tegnede de samme 2-3 str.. så vi kunne da bare deles…

Resten af tiden brugte jeg vist delvist og finde på krumspring så jeg fik lavet mindst mugligt.  Og strikke og broderi perioderne, sjuskede jeg mig igennem det.

Da min håndarbejdslære en dag snakker med min mor, fortæller min håndarbejds lærer hvor doven sjusket og ukoncenteret jeg er, og om vi slet ikke laver håndarbejde derhjemme?

Min mor lignede et spørgsmålstegn.  Jeg havde syet på symaskine i et par år, jeg kunne brodere ,og  jeg havde gået til håndgerning  i husflidsforeningen.  Og jeg kunne da strikke..

Og hvad gik der så galt.   hvis man ser på kapitel 4 og 6 i plant et værksted.

Så forventede læren at alle var samme sted.  Så det var kun et fåtal af børne hun mødte der hvor de realt set var,  vores stradegier var så forskellige, nogle gjode bare som læren sagde og andre blev urolige og generede for undervisningen.

Målet var det vigtigste og lå helt fast, der var ingen plads til tilpasning og læren tog hele ansvaret for læreprocessens.

Opgaverne var udvalgt således målet blev tilgode set, men børne havde ingen egerskab til hverken læreprosset eller produktet der kom ud af det..

Min vi lærte at håndarbejde der kedeligt. Man skal gøre som der står i bogen/læren siger.. skole inspektøren bliver sur når man gemmer sig i redskabsrummet i gymnastik salen, man skal helst undgå at møde ens matamatik lærer når man er sendt på kontoret i håndarbejdstimerne..

Hermed ikke sagt at man bare skal  vente på at Børne får lyst til at lære  den håndværksmæssige del men i stedet bør m man når man planligger aktiviteter

Stille opgaven så bredt at den kan tilpasses de fleste således at den bliver nærværende for deltagerne, således de får muglighed for at tage ansvar for deres egen læring.  anderkende at vejen til målet ikke altid er lineær, og at fejl ikke er forkerte men også en læring.

 møder Børne der hvor de er udviklingsmæssigt, og tilpasser kravene til den enkelte.

Overveje hvordan man prioterer den håndværksmæssige faglige kunnen. Samt det kreative skabede del i projektet .  dette er for mig en vekselvirkning, for at skabe skal man kunne noget håndværksmæssigt, for at lære det skal man finde det relevant at lærer,  men jo mere man kan af håndværksmæssige teknikker des større er ens råde rum til at ind tænke kreative løsning.. hvis man altså har lært at frigøre sig af mønstre, skabeloner og sådan gør man bare Tanke gang.

Hvis er lærer processen.  Hvor styrret er læringen? Hvor meget plads er det til at sadle om i prossens hvis nu man opdager at målet ikke er relevant for barnet, eller man ikke møder barnet der hvor det er.  

Og hvad lærer Barnet ud over det planlagte.