begge mine kortlæsere er afgået ved døden med 3 dages mellemrum og stikket til kamaret så jeg kan sidde det til pc er borte.. så i får en opdate uden billeder..
jeg har arbejdet med Hvad sker der under jorden. dette udsprang af mine børns undren..
min 7 årige ville godt vide hvad regnorme laver, og om de var nyttedyr.. min datter på 4 er bare dyb fasineret af regnorme.. og ælsker at samle orme når jeg graver have..
samtidigt var den 4 årige sådan rimlig træt af hendes mors formaninger om at passe på rødderne.. når vi platede blomster ud.. hun syntes nu blomster er de pæne og derfor det vigtige på en plante. så inspiratione udsprang til disse 2 forløb..
Regnormene:
erfaringer: regnorme er ret aktive ved ca 18 grader også mørkt,
så de har boet i bunden af mit klædeskab. self i deres glas...
vi har kunne se bladene blive trukken ned i jorden, i små stykker,
vi har set gangene de kravler i
vi har set hvordan sand og jord langsomt ikke er så adskilt længre.
og vi har set at at regnormelorte bare ligner jord, (jeg valgte at ligge sand overst for at tydeliggøre deres afførring. )
der udover har vi læst i børne leksikonet om regnormes forplantning og livscyklus. der kunne sikkert godt puttes meget mere viden på.
jeg har med vilje prøvet at gribe børnes ideer og interesse områder og fundet måder man kunne udforske dem på så der blev koblet noget viden til det.
i forlængelse af forløbet med regnormene lavede jeg et spirreglas, med ært og bønne i der var holdt op mod glasset således det blev mugligt at se rødderne og holde øje med hvad det var der skete under jorden, forsøget er ikke så langt fremme endnu men tænker da man kan få nogle undrene sprøgsmål omkring rødder hvordan planter vokser og hvor de får mad fra.. eller om de bare lever af vand( dette kunne jo så kræve et nyt forsøg)
har i nogle siden tænkt på om det er rødderne eller bladstænglen der kommer først når man ligger et frø?
Haletusserne
de fleste af æggene er blevet uklare og jævnt grålige, de ligger ret tæt på bunden pt.
tirsdag den 30. april 2013
lørdag den 27. april 2013
Plantefarvning. videns opsamling.
jeg havde forskellige ideer mht til plantefarvning og har læst noget op på det,
tror det er fornuftigt at holde et sådan forløb rimelig voksenstyrret, da ikke alle planter afgiver farve og ikke alt er lige velegnet at farve med.
men der er noget helt grundliggende.
garnet skal min være 90% uld gerne 100%. det skal helst ikke være farvet i forvejen og helst ikke behandlet. hvis man ikke kan skaffe garn eller dette er for dyrt, i forholdt til bygettet, kan man opnå samme effekt på uld, dette skulle oftes kunne fås ret billigt/gratis ved nogle foreavlere, dog er der forskel på uld, så hvis man planligger at filte af det skal man lige være sikker på det er filte egnet uld.
garn skal pejses, for at kunne modtage farve. den lettes tilgengelig måde er bejsning i Alun, der skal bruge en 20% opløsning, dette betyder at for 100g garn man bejdser skal man bruge 20 gram alun,. alunvand og garn opvarmes langsomt til 90 grader og små simre i ca 1 time og afkøles langsomt. her er en forklaring
der kan bruges forskellige planter.
dem jeg kan finde på min biotop grøftekanten eller min have er:
Birkebark. der skulle give en brunlig farve
skvalderkål. grå grøn
brændenælde Gul
birkeblade der skulle give en Gul eller limegrøn
syre blågrøn.
Birkebark og umodne valdnødde skaller indholder noget naturligt bajse så der er det ikke strængt nødvendigt at bejse i forvejen.
nå nu mangler jeg vist bare noget garn, og nogle skvadderkål og brændennælder samt noget alun.
tror det er fornuftigt at holde et sådan forløb rimelig voksenstyrret, da ikke alle planter afgiver farve og ikke alt er lige velegnet at farve med.
men der er noget helt grundliggende.
garnet skal min være 90% uld gerne 100%. det skal helst ikke være farvet i forvejen og helst ikke behandlet. hvis man ikke kan skaffe garn eller dette er for dyrt, i forholdt til bygettet, kan man opnå samme effekt på uld, dette skulle oftes kunne fås ret billigt/gratis ved nogle foreavlere, dog er der forskel på uld, så hvis man planligger at filte af det skal man lige være sikker på det er filte egnet uld.
garn skal pejses, for at kunne modtage farve. den lettes tilgengelig måde er bejsning i Alun, der skal bruge en 20% opløsning, dette betyder at for 100g garn man bejdser skal man bruge 20 gram alun,. alunvand og garn opvarmes langsomt til 90 grader og små simre i ca 1 time og afkøles langsomt. her er en forklaring
der kan bruges forskellige planter.
dem jeg kan finde på min biotop grøftekanten eller min have er:
Birkebark. der skulle give en brunlig farve
skvalderkål. grå grøn
brændenælde Gul
birkeblade der skulle give en Gul eller limegrøn
syre blågrøn.
Birkebark og umodne valdnødde skaller indholder noget naturligt bajse så der er det ikke strængt nødvendigt at bejse i forvejen.
nå nu mangler jeg vist bare noget garn, og nogle skvadderkål og brændennælder samt noget alun.
fredag den 26. april 2013
Dukke opgave
så fik troldmandend hår, strikket på slump, og jeg har tegnet og regnet. og tror jeg er nået frem til hvordan dragen skal se ud og hvor stor den skal være.
Regnorme.
I kraft af min datters fascination af regnorme har jeg sat dette forsøg i gang sammen med hende.
Regnorme er en ledorm,
alt efter hvor jeg læser hende varier antallet af arter men ca 16-20 skulle der være i Danmark
hvad spiser de: de spiser blade, planterester og svampesporer i jorden
.
hvad laver de: de er en del af den nedbrydnings prosses. der løbende foregår af organiske produkter. samt ilter de jorden da de kravler om og ned gennem jorden for at ligge afføring på jordoverflade og trækker blade el andet organisk materiale med ned. ( det er denne del af deres liv vi kan se i glassene)
Deres fjender,blandt andet muldvarp og fugle
Formering: regnorme er tvekønnede, de parre sig og ligger æg i jorden.
2 regnorme |
regnorme afføring fundet i biotopen |
vores regnorme glas. |
alt efter hvor jeg læser hende varier antallet af arter men ca 16-20 skulle der være i Danmark
hvad spiser de: de spiser blade, planterester og svampesporer i jorden
.
hvad laver de: de er en del af den nedbrydnings prosses. der løbende foregår af organiske produkter. samt ilter de jorden da de kravler om og ned gennem jorden for at ligge afføring på jordoverflade og trækker blade el andet organisk materiale med ned. ( det er denne del af deres liv vi kan se i glassene)
Deres fjender,blandt andet muldvarp og fugle
Formering: regnorme er tvekønnede, de parre sig og ligger æg i jorden.
torsdag den 25. april 2013
haletusse æg.
jeg kunne tage dem med hjem i vinduskarme og udklække et par stykker der. og jeg ved prosses ville være hurtigere der. men jeg vælger at lade dem ligge i gadekæret også op servere dem løbende. jeg går forbi ca 2-4 gange i døgnet, så her er sat gang i en lang opserverings periode dat det efter sigende god skulle kunne tage 70 døgn ca alt efter hvor vamt det er.
jeg har læst mig frem til at de sorte pletter i ægget er forde det er befrugtet.
tirsdag den 23. april 2013
Dukkeopgave.
efter en bunke overspringshandlinger, eks og lære at hake og begynde at forsøge at orkidere, må jeg helere tage mig sammen.
jeg kan fornuft messigt forstå at der både skal være noget strikket og syet fint nok.. jeg har bare haft så svært ved at finde på det strikkede til hr. troldmand her.. men besluttede at han får strikket hår, strikket i frygteligt polyester pelsgarn. og et par stortesokker..
jeg tror det er en troldmand. har ikke helt besluttet om han går i kjortel eller posebukser og tunka. men han bar ganske bestem spids høj hat og en kappe... og farverne må være sort, tilsat lidt rødt satin med drager og bronzefarvet lame stof.
jeg kan fornuft messigt forstå at der både skal være noget strikket og syet fint nok.. jeg har bare haft så svært ved at finde på det strikkede til hr. troldmand her.. men besluttede at han får strikket hår, strikket i frygteligt polyester pelsgarn. og et par stortesokker..
jeg tror det er en troldmand. har ikke helt besluttet om han går i kjortel eller posebukser og tunka. men han bar ganske bestem spids høj hat og en kappe... og farverne må være sort, tilsat lidt rødt satin med drager og bronzefarvet lame stof.
Forår.. endelig..
den seneste uge hvor tempraturen har været omkring 10 grader i dagtimerne og fuldsol. så det faktisk har føltes noget varmere er der ved at komme gang i planter og smådyr igen.
og gravemaskinerne... øhhh de har fældet det store gamle hyldetræ.. og gravet et stor stor hul..
nå men der var en masse afsavede hyldegrene så overvejer at lave en hyldefløjte en af dagene.
de 2 klatter midt i billedet er nældes takvinge.
mangler lige et navn her..
som sagt gror det ret stærk nu. og insekterne har travlt.. der var også brombasser men og myg.
jeg syntes det har været svært at starte nogle aktiviteter op, da dyre og planteliv har lagt næsten i dvale frem til starten i april.
og gravemaskinerne... øhhh de har fældet det store gamle hyldetræ.. og gravet et stor stor hul..
nå men der var en masse afsavede hyldegrene så overvejer at lave en hyldefløjte en af dagene.
de 2 klatter midt i billedet er nældes takvinge.
mangler lige et navn her..
som sagt gror det ret stærk nu. og insekterne har travlt.. der var også brombasser men og myg.
jeg syntes det har været svært at starte nogle aktiviteter op, da dyre og planteliv har lagt næsten i dvale frem til starten i april.
lørdag den 20. april 2013
brændenelde suppe.
de små spæde brændenældeskud der er rigtig gode til suppe. |
Man må være ordenligt påklædt så man ikke brænder sig. |
der findes små skud |
og flere der skal bruges mange til suppe |
brændenælderne vaskes og renses for grene og smådyr |
kartoflerne til suppen skrælles |
Bare jeg ikke brænder mig. der pustes godt |
der smages.. gad vide om de stadig brænder brændenælderne |
lidt praktiske overvejelser omkring suppe af brændendennælder.
nælderne brænder.. men man kan med lidt snilde godt håndtere dem så man ikke brænder sig. men man kan også bruge hansker.. det gør det lidt svære at plukke men de sikre fingrene ret godt.
inden man renser dem hælder kogende vand over så holder de op med at brænde de mister lidt smag og man skal hælde det kogende vand væk igen inden man renser dem yderligt. men man kan også bare bruge handsker... det gjorde vi. men hvis jeg skulle stå med 10 børn havde jeg valgt kogende vand også hurtigt koldt vand over igen.. også startet rensningen.
vi havde ikke fået andre planter med kun gamle tørre brændenælde stingler men jeg tænker det nok ville være en god ide lige at tjække hvad man putter i gryden sådan for en sikkerheds skyld. hvis man har haft 20 unger til at plukke :)
når nu vi alligevel var udstyret med handsker så undersøgte vi i fællesskab planten grundigt og så hårrene der brænder osv..
hvis man når ret meget længer hen på året bliver bladende store og stilkerne trævlede også kan det være en fordel kun at tage topskuddene og kun bruge bladene.
en helt simpel basis version er her
men da det var aftensmad brugte vi den her opskrift. som er rigtig god og ja æggene passer ret godt til
fredag den 19. april 2013
Hakning.
Eller historien om de bolsjestribede håndledsvarmere.
jeg ved godt at vi ikke er startet på denne perioder, men jeg laver overspringshandlinger mht til dukken
nå men jeg bestuttede mig for at lærer at hakke(tunesisk hækling) og fandt vejledning i en af mine utallige håndarbejdsbøger.. titlen er nok nærmest ligegyldig da det er en sag fra 1947.. eller der omkring..
jeg bestilte også en bog på bibloteket.. for en sikkerheds skyld( den er stadig ikke kommet)
nå men jeg startede blidt ud..
ok her til gik det jo meget godt jeg blev mægtig kæk og regnede og tegnede lidt og vupti frem kom en pulsvarmere
hjerterne var fine nok.. resten knapt så godt.. syntes det er svært at sy pænt i og kanterne blev slet ikke lige, da jeg havde problemer med at holde det rigtige maskeantal.. så den blev kylet hen i hjørnet.. dog forælskede min datter sig i den og bestilte nogle røde med hjerter på.. jeg overvejede kort at droppe det der hakning.. også bare strikke nogle... for jeg var faktisk lidt irriteret.. men øvelse gør jo mester og jeg kunne jo se at det varierende maske antal jo nok skyldtes begynder vanskeligheder og problemet mindede og det jeg havde med de hæklede grydelapper tilbage i 1987 eller noget.. såååå igang igen..
lige op og ned og med indtagninger for oven.. og det gik denne gang lukkedes det ikke at tage ud og ind utilsigtet..
så jeg gik igen i gang med at tegne og regne.. og det lykkeds. og datteren er tilfreds..
nå tror det var meget sundt for mig at blive sat i den sitiotion at skulle lære nyt. for at kunne side mig i andres sted. hvis jeg engang skulle lære noget håndarbejde fra mig.. jeg havde glemt hvor fustrende det er ikke at kunne og at det ikke bliver ordenligt.. og glæden når det så endelig lykkes :)
overordnet syntes jeg hakning er forholdsvis let at gå til.. dette skyldes måske at jeg både har noget strining og hækling at trække på.. men det er ihverfald ikke sværer.
det færdige arbejde bliver fastre end strik. og tykkere/kraftigere end hæklet. så alt i alt et forholdsvist fast, uelastisk og kraftigt arbejde får man ud af det. jeg tænker at når man laver ting med brugere med begrænset toldmodighed skal man nok være opmærksom på at det man laver skal kunne laves i 1-2 stykker der evt skal sys sammen. der er Imo intet så dræbende som at skulle i gang med nr 2(sok, ærme, hanske, grydelap,)
ideer til aktiviter kunne være mobiltasker, eller bordskånere, eller forsiden af en punde. find selv på flere ting :)
fordele ved hakning er at det mønsterdelen er forholdsvis nem at havde med at gøre, dels foregår alt arbejde fra retsiden. dvs man vender på intet tidspunkt arbejde. og dels er maskerne næsten 4kantet så hvis man kender antallet af masker man ca vil bruge i højden og bredden er det ret let selv at tegne det motiv man ønsker på ens ting.
men man kan ret let variere udtrykket, alt efter om man laver det ensfarvet og brodere på det med korsting
hvor man vælger at skifte farve om det er på de lige pinde eller ulige pinde nr. hvis man hakker pind 1og2 i farve A og pind 3 og 4 i farve b opstår den stribede effekt der er på hanskerne..
hvis man istedet hakker
pind 1 i fave A pind 2og3 i farve B og pind 4 i farve A (dette kan forøvrigt være en fordel at gøre i begyndelsen når man skal lære det da det det gør det lettere at se lænkerne der skal samles op) dette er forøvrig også det der ses på det øvester billede hvis man kikker godt på de 2 første pinde af arbejdet.
jeg ved godt at vi ikke er startet på denne perioder, men jeg laver overspringshandlinger mht til dukken
nå men jeg bestuttede mig for at lærer at hakke(tunesisk hækling) og fandt vejledning i en af mine utallige håndarbejdsbøger.. titlen er nok nærmest ligegyldig da det er en sag fra 1947.. eller der omkring..
jeg bestilte også en bog på bibloteket.. for en sikkerheds skyld( den er stadig ikke kommet)
nå men jeg startede blidt ud..
slog op og prøvede 2 forskellige typer masker, og med farveskift på tilbage pinden. |
2 farvat med den masketype jag beluttede mig for at bruge. |
vende rækker.. i mangel af at havde knækket kode til udtagning. |
hjerterne var fine nok.. resten knapt så godt.. syntes det er svært at sy pænt i og kanterne blev slet ikke lige, da jeg havde problemer med at holde det rigtige maskeantal.. så den blev kylet hen i hjørnet.. dog forælskede min datter sig i den og bestilte nogle røde med hjerter på.. jeg overvejede kort at droppe det der hakning.. også bare strikke nogle... for jeg var faktisk lidt irriteret.. men øvelse gør jo mester og jeg kunne jo se at det varierende maske antal jo nok skyldtes begynder vanskeligheder og problemet mindede og det jeg havde med de hæklede grydelapper tilbage i 1987 eller noget.. såååå igang igen..
lige op og ned og med indtagninger for oven.. og det gik denne gang lukkedes det ikke at tage ud og ind utilsigtet..
så jeg gik igen i gang med at tegne og regne.. og det lykkeds. og datteren er tilfreds..
nå tror det var meget sundt for mig at blive sat i den sitiotion at skulle lære nyt. for at kunne side mig i andres sted. hvis jeg engang skulle lære noget håndarbejde fra mig.. jeg havde glemt hvor fustrende det er ikke at kunne og at det ikke bliver ordenligt.. og glæden når det så endelig lykkes :)
overordnet syntes jeg hakning er forholdsvis let at gå til.. dette skyldes måske at jeg både har noget strining og hækling at trække på.. men det er ihverfald ikke sværer.
det færdige arbejde bliver fastre end strik. og tykkere/kraftigere end hæklet. så alt i alt et forholdsvist fast, uelastisk og kraftigt arbejde får man ud af det. jeg tænker at når man laver ting med brugere med begrænset toldmodighed skal man nok være opmærksom på at det man laver skal kunne laves i 1-2 stykker der evt skal sys sammen. der er Imo intet så dræbende som at skulle i gang med nr 2(sok, ærme, hanske, grydelap,)
ideer til aktiviter kunne være mobiltasker, eller bordskånere, eller forsiden af en punde. find selv på flere ting :)
fordele ved hakning er at det mønsterdelen er forholdsvis nem at havde med at gøre, dels foregår alt arbejde fra retsiden. dvs man vender på intet tidspunkt arbejde. og dels er maskerne næsten 4kantet så hvis man kender antallet af masker man ca vil bruge i højden og bredden er det ret let selv at tegne det motiv man ønsker på ens ting.
men man kan ret let variere udtrykket, alt efter om man laver det ensfarvet og brodere på det med korsting
hvor man vælger at skifte farve om det er på de lige pinde eller ulige pinde nr. hvis man hakker pind 1og2 i farve A og pind 3 og 4 i farve b opstår den stribede effekt der er på hanskerne..
hvis man istedet hakker
pind 1 i fave A pind 2og3 i farve B og pind 4 i farve A (dette kan forøvrigt være en fordel at gøre i begyndelsen når man skal lære det da det det gør det lettere at se lænkerne der skal samles op) dette er forøvrig også det der ses på det øvester billede hvis man kikker godt på de 2 første pinde af arbejdet.
aktiviter på biotopen
gibs afstøbning af dvs dyrespor.
didaktiske overvejelser: det at lave et gibsafstøbning af et dyrespor giver ikke ret meget lærings messigt. så jeg mener ikke det er en aktivitet der kan stå alene. så derfor tænker jeg den kunne samkædes med noget mere. ekslave spor med forskellige matrialer, evt indrage værkstedelen og lave sporbilleder, det kan være at trykke forskellige ting ned i en kasse med sand og lave en afstøbning, af dette, eller tage forskellige matrialer og duppe i maling og lave spor med det hen over et stort stykke pap/papir.
gå på sporjagt i naturen med et kamara.
og evt lave et vendespil med spor+det dyr/maskine der har lavet sporet af billederne. eller en uro hvor der var billeder af sporet på den ene side og den der har sat sporet på den anden side..
detter er for at dels henlede børe(brugernes) opmærksomhed på at alle ting laver spor og få sat ord på denne viden. når denne opmærksomhed er skabt. kan man begynde at udforske afprøve teorier omkring de lidt usynlige spor, eks dyre veksler og i fællesskab opklare hvilke dyr det er der bruger lige denne veksel.
eller gå ind og gætte på og snakke om hvordan et spor fra ?? ser ud. tegne det, agumntere for hvorfor man tror det ser sådan ud. og finde ud af om ens teori holdt vand, ved at gå ud og finde sporet..
Lave mad.
lave Suppe, af årstides urter.pt regner jeg med vi skal lave en omgang brædenelle suppe.
skavedder kål ville også være en muglighed.
i efteråret kunne hyldebær suppe være en muglighed.
andet mad og evt tørre nogle planter til urthe theer kunne også være en muglighed.
Didaktiske overvejelser: grundliggende mener jeg det er vigtigt at lære at naturen ikke bare er den der grønne masse uden for vinduerne. og mad det er noget der ligger i poser nede i supermarked.
der skal være et insitatment for at lære planters og trææers navne. der er ingen umilbart grund til at kunne navnene på 100 planter hvis ikke man har noget at bruge denne viden til. så ved at henlede opmærksomheden på 1-2 planter der skal bruges til noget konkret, bliver disse planter udskilt fra den gennerelle grønne masse der ude i naturen.
madslavning kan så være en af måderne, min erfaring, og jeg kan ikke lige finde fagligt belæg for den er også at det er lettere at få ungerne til at spise noget de selv har lavet og det er lidt sjovt at spise noget man selv har fundet/faget. så dette mener jeg man nemt kan udnytte til at udvide børnes lyst til at spise og smage på ting.
samtidigt mener jeg også det er vigtigt at oparbejde en viden om hvad der er spiseligt og hvad der er giftigt. og hvad de forskellige ting kan bruges til.
Plantefarvning, tegning med natur materialer
nogen lunde samme overvejelser som ovenover.dog kunne man evt tilføre plantefarvnings delen et udforsker element, hvad afgiver farve, og ja jeg ved godt at de måske bliver skuffet når de opdager at lilla blomster ikke nødvendigvis farver lilla og hvorfor samlingen af hybenrosen blade ikke gav pink garn.. så jeg håber at denne "fejl" giver stof og lyst til at afprøve nogle teorier om hvorfor planter ikke altid afgiver den farve de har. og selvfølgelig skal der være nogle aha og jubii oplevelser med også.
Aktiviteter med småkravl.
her mangler jeg lidt ideer, men jeg kunne lave smådyrs fælder. og artsbestemme dem. samt overvejer jeg at udnytte min 4årrigs datter fascination af regnorme..samt lave nogle forsøg med hvad farver der tiltrækker indsekter. dette med hvad farver der tiltrækker insekter måske kunne lede hen mod at undersøge hvad spiser de og hvad farve er der omkring det de spiser.
fredag den 12. april 2013
VNT i min praktik
det var ganske begrænset hvad jeg brugte, og og med jeg var på et bosted og den kreative del af aktiviteterne for beboerne, var i deres dagværksteder..
og var jeg en smugle med til at starte en male projekt op, dvs jeg snakkede med den pædagog der stod for selve projektet, forde hun syntes jeg havde nogle gode tanker :)
dvs vi havde et ønske om at give ende en muglighed for at udtrykke sig og skabe noget, i og med hun en gang havde malet silkemaling, var det nærliggende at prøve en form for maling.
valget blev akryl maling dels var malingen ikke så våd som vandfarve/akvarel gerne i flydende version.så nok lå tættere op af silkemaling i den måde det ville opføre sig på, særligt hvis hun fik lov at male vådt i vådt.. men dette vådt i vådt var vi lidt itvivl om hun ville makke papiret i stykker..
Projektet var for 1 beboer, og tidrammen var 1 fastlagt dag pr mdr i 3 mdr så der var noget at evaluere ud fra
nå men valget faldt på akryl maling forde farverne blev der hvor de var lagt også forde de fleste havde en eller anden form for kendskab til akrylmaling og i og med der skulle være flere om at gennemføre projektet i praksis, var det nødvendigt det var nemt og ikke krævede meget forberedelse . da det skulle kunne passes ind i hverdagen.
i gennem projektet ønskede vi at beboern fik flest mugligheder for at gøre selvstændige valg, og vi var ret sikkre på at hun har ynglingsfarver.
.
samt har hun behov for genkennelige rammer og rytme for at kunne handle mest selvstændigt så en fast struktur for malesiancen blev fastlangt.
overvejelser vi gjode i forbindelse med farve valg var.
hvor meget skal vi styrre?
hvor mange farver kan hun overskue,
skal vi forebygge det hele bare ender i brunt
skal hun få en fornemmelse af det at blande farver
nå vi valgte at farvevalget var frit og det vigtigtste var at hun havde valgmulighed i forholdt til mange farver men at hun kun fik et begrænset antal farver at bruge af gangen..
dette foregik ved vi lage farverne op og hun valgte vi pakkede de overkydende farver sammen. også blev male bordet gjodt klart, hun malede så til hun ikke havde lyst til det mere.. nok ca 10-20 min..
Derud over har jeg i min praktikopgave forsøgt at indrage en smugle om sanseintegration og det at bruge naturen til at give bestem en beboer oplevelser, denne beboer var delvist døv og havde dårligt syn.. og yndede at sidde og banke knoerne i det underlag han sad på samt dimse med pinde og andet småtteras.. så jeg foreslog at man benyttede området og lod ham sidde i bladbuker og kvase blade, somt fornemme duften af våde blade, eller tage ham med i skoven eller på stranden og sanse stene og sandet, målet for disse oplevelser ville være af ren sanselig kaarakter og for at give ham nogle oplevelser og sansestimuli på anden måde end gennem syn og hørelse.
samt blev maden i sommerhalvåret ofte varmet på bålestedet. da det at spise ude og se maden blive varmet gav noget andet for beboerne en bare det at varme maden og spise i køkkenet...
og var jeg en smugle med til at starte en male projekt op, dvs jeg snakkede med den pædagog der stod for selve projektet, forde hun syntes jeg havde nogle gode tanker :)
dvs vi havde et ønske om at give ende en muglighed for at udtrykke sig og skabe noget, i og med hun en gang havde malet silkemaling, var det nærliggende at prøve en form for maling.
valget blev akryl maling dels var malingen ikke så våd som vandfarve/akvarel gerne i flydende version.så nok lå tættere op af silkemaling i den måde det ville opføre sig på, særligt hvis hun fik lov at male vådt i vådt.. men dette vådt i vådt var vi lidt itvivl om hun ville makke papiret i stykker..
Projektet var for 1 beboer, og tidrammen var 1 fastlagt dag pr mdr i 3 mdr så der var noget at evaluere ud fra
nå men valget faldt på akryl maling forde farverne blev der hvor de var lagt også forde de fleste havde en eller anden form for kendskab til akrylmaling og i og med der skulle være flere om at gennemføre projektet i praksis, var det nødvendigt det var nemt og ikke krævede meget forberedelse . da det skulle kunne passes ind i hverdagen.
i gennem projektet ønskede vi at beboern fik flest mugligheder for at gøre selvstændige valg, og vi var ret sikkre på at hun har ynglingsfarver.
.
samt har hun behov for genkennelige rammer og rytme for at kunne handle mest selvstændigt så en fast struktur for malesiancen blev fastlangt.
overvejelser vi gjode i forbindelse med farve valg var.
hvor meget skal vi styrre?
hvor mange farver kan hun overskue,
skal vi forebygge det hele bare ender i brunt
skal hun få en fornemmelse af det at blande farver
nå vi valgte at farvevalget var frit og det vigtigtste var at hun havde valgmulighed i forholdt til mange farver men at hun kun fik et begrænset antal farver at bruge af gangen..
dette foregik ved vi lage farverne op og hun valgte vi pakkede de overkydende farver sammen. også blev male bordet gjodt klart, hun malede så til hun ikke havde lyst til det mere.. nok ca 10-20 min..
Derud over har jeg i min praktikopgave forsøgt at indrage en smugle om sanseintegration og det at bruge naturen til at give bestem en beboer oplevelser, denne beboer var delvist døv og havde dårligt syn.. og yndede at sidde og banke knoerne i det underlag han sad på samt dimse med pinde og andet småtteras.. så jeg foreslog at man benyttede området og lod ham sidde i bladbuker og kvase blade, somt fornemme duften af våde blade, eller tage ham med i skoven eller på stranden og sanse stene og sandet, målet for disse oplevelser ville være af ren sanselig kaarakter og for at give ham nogle oplevelser og sansestimuli på anden måde end gennem syn og hørelse.
samt blev maden i sommerhalvåret ofte varmet på bålestedet. da det at spise ude og se maden blive varmet gav noget andet for beboerne en bare det at varme maden og spise i køkkenet...
opdatering på Biotopen
der sker ikke så meget der ude endnu.. og dog, fulene er der jeg hørte en del og så blåmajser, duer, solsorte og gråspurve..
planter er på vej men stadig små..
og der er store knopper på træerne.
skalde bankens affald er ganske tydeligt pt.
planter er på vej men stadig små..
og der er store knopper på træerne.
skalde bankens affald er ganske tydeligt pt.
tirsdag den 9. april 2013
Tekstile teknikker
ja jeg ved godt jeg er lidt foran for planen... men det er nok det område jeg ikke lige kan overskue pt hvad jeg skal vælge...
sprøgsmålet er hvad kan jeg
... jeg plejer at svare jeg kan næsten det hele og med lidt tid og et par bøger kan jeg nok lærer resten :) men så simpelt er det vist ikke helt.
jeg syer dog hovdedagligt tøj så her ville det nok være en udfordring at gå over i småprojkter ala tasker ol brugsting..
jeg kan strikke. også dvs teknikker inden for strik.
ret og vrang :)
hulmønstre
gobelin strik
flerfarvet strik
snoninger
patentstrik jeg kan dog kun alm patent og ikke alle underarterne af patent.
også sokker op 3eller 4 pinde
hækling behersker jeg også i en vis grad ikke så udbygget som strik men noget kan jeg..
hest og hue
jeg kender også grundprincipperne i både filtning og valkning
dog er det i filtning kun blevet til sutsko
også har jeg dekoreret uldstof med nålefiltning sammen med ungerne
hvad har jeg engang gjort ?
jeg har vævet, både på sådan en lille rund en. alm rammevæv, perlevæv,
i min hukommelse ligger også et eller andet med en spånplade hvor vi slog søm i efter en mønster dele eks en veste også vævede.
brikvævning brugte jeg også en del tid på en overgang.
men alt vævning ligger nok ca 15-20 år tilbage så teknikkerne er nok lidt rustne.
jeg kan broder.. en lille bitte smugle,
dvs korsting
kædesting
Hvad kan jeg så ikke ?
jeg kan ikke Nålebinde men har længe haft planer om at lære det.. så måske var det tiden nu :)
jeg kan ikke Hakke eller lave tunesisk hækling så måske skulle dette også afprøves.
kniple og orkis har jeg heller aldrig gjodt noget som helst i.
jeg kan heller ikke gimpe sådan rigtigt
men hvis jeg mangler andre tekstile metoder modtager jeg gerne inspiration :)
hvordan har jeg tænkt mig at lære 2-3 nye tekninkker.. tja jeg plejer at sidde mig med en bog der forklare grundprincipperne, finde det værktøj og de matrialer der skal bruges også gå igang.. trævle op, prøve igen, også kan jeg det på et tidspunkt.. så jeg regner med at bruge samme metode denne gang.
sprøgsmålet er hvad kan jeg
... jeg plejer at svare jeg kan næsten det hele og med lidt tid og et par bøger kan jeg nok lærer resten :) men så simpelt er det vist ikke helt.
jeg syer dog hovdedagligt tøj så her ville det nok være en udfordring at gå over i småprojkter ala tasker ol brugsting..
jeg kan strikke. også dvs teknikker inden for strik.
ret og vrang :)
hulmønstre
gobelin strik
flerfarvet strik
snoninger
patentstrik jeg kan dog kun alm patent og ikke alle underarterne af patent.
også sokker op 3eller 4 pinde
hækling behersker jeg også i en vis grad ikke så udbygget som strik men noget kan jeg..
hest og hue
jeg kender også grundprincipperne i både filtning og valkning
dog er det i filtning kun blevet til sutsko
også har jeg dekoreret uldstof med nålefiltning sammen med ungerne
hvad har jeg engang gjort ?
jeg har vævet, både på sådan en lille rund en. alm rammevæv, perlevæv,
i min hukommelse ligger også et eller andet med en spånplade hvor vi slog søm i efter en mønster dele eks en veste også vævede.
brikvævning brugte jeg også en del tid på en overgang.
men alt vævning ligger nok ca 15-20 år tilbage så teknikkerne er nok lidt rustne.
jeg kan broder.. en lille bitte smugle,
dvs korsting
kædesting
Hvad kan jeg så ikke ?
jeg kan ikke Nålebinde men har længe haft planer om at lære det.. så måske var det tiden nu :)
jeg kan ikke Hakke eller lave tunesisk hækling så måske skulle dette også afprøves.
kniple og orkis har jeg heller aldrig gjodt noget som helst i.
jeg kan heller ikke gimpe sådan rigtigt
men hvis jeg mangler andre tekstile metoder modtager jeg gerne inspiration :)
hvordan har jeg tænkt mig at lære 2-3 nye tekninkker.. tja jeg plejer at sidde mig med en bog der forklare grundprincipperne, finde det værktøj og de matrialer der skal bruges også gå igang.. trævle op, prøve igen, også kan jeg det på et tidspunkt.. så jeg regner med at bruge samme metode denne gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)