udfordrings projekt

så blev bullen færdig,

der er ikke så meget at sige til den, ud over at beregningerne ser ud til at holde stik ;) realt set er det jo bare et rør på 70 cm i omkreds og 50 cm i højden

udfordringsopgave---- sidespring eller læringsprosses

jeg kunne mærke det tankemessigt fyldte ret meget at skulle klippe i det strikkede..
jeg ved hvordan uld (der ikke er superwash) opfører sig og jeg ved det da kan trævle men ikke er voldsomt slemt til det da der er en helt andet form for hold og elasticitet i det end i både soya, bomuld og akryl garn
jeg havde set dvs video på you tube og forstået princippet, jeg havde læst dvs vejledninger grundigt igennem både i et håndarbejdsblad og i en strikkebog,
også kunne jeg ikke helt greje om det skulle være indskudte ærmer eller ej...
og jeg forhandler stadig om jeg skal sy skuldersømmen sammen eller strikke den sammen og lukke den af.. 

så jeg besluttede at strikke en vest...for at afprøve processen.

opmærkning

jeg syede 1 stikninger langs hver side opmærningen og klippede op.. og gentog det med ærmerne også

 jeg blev meget kloger og nu strikker jeg vidre med med en stor sikkerhed på at det nok skal gå

telt tur,

Vi( manden, Mads på næsten 8 og Emma på næsten 5 og jeg) tog en enkelt overnatning på en af naturstyrelsens primitive lejerpladser, nær Svanninge pakker på Fyn. vi var afsked i ca 24 timer.

jeg deler turen over en række indlæg med forskellige temaer og reflektioner.  så her får i kun en række stemnings billeder

vi havde ikke fastlagt nogle aktiviteter hjemmefra. dette var helt bevist, da vi ved der går en del tid med at lave mad, slå telt op og få studeret området. og vi jo kun havde 24 timer hvoraf der ville være mørkt i ca de 12 af dem.

bål hygge og snak

nå

Morgenmad

Tandbørstning

udforskning

vi havde en god tur og det eneste vi ikke fik brug for var ekstra bukserne og ekstra sokkerne, også sønnens nattøj da han havde det rigeligt varmt i undertøj da han sov.

udfordringsprojekt

det går stille og roligt fremaf. dog havde jeg lavet en regnefejl. jeg havde på fornemmelsen at der var noget ved strikkefastheden der ikke passede, da jeg regnede den ud til 20x24, min intuition sagde mig at de 2 tal ikke helt passede sammen.  da det ved en stikkefasthed på 20 masker i bredden ville havde været mere sansynligt med en stikkefasthed i højde på ca 28-30 masker.. men jeg valgte at overhøre denne lille stemme og strikkede hele ombukkanten og første mønster bort og jeg kunne så konstatere at trøjen ville blive alt alt for stor, nærmere bestemt 92-95 cm i omkreds.

så jeg måtte trævle op, regne om,  da strikkefastheden nærere var 17-18 masker pr 10 cm.

hyldebær suppe.

jord til bord og at arbejde bæredygtigt og med at øge børnenes bevisthed i forholdt til årstider og at maden ikke bare kommer fra supermarkedet i uudtømmelige mængder kan værer at arbejde med årstidens frugt og grønsager, eks at koge suppe eller lave grød.

at finde et vej ind i et emne.

Udfra tanken om at man lærer bedst, når man har en andel i det man lærer og lærer forde man har brug for den læring eller finde lige netop den form for læring spændende.
også er det pædagogens opgave at møde børnegruppen der hvor de er så man kan møde deres interesser. eller formidle emnet så det bliver relevant og nærværende for deltagerne.

jeg har personligt aldrig intrasset mig for træer. min morfar lærte mig at det vigtige ved træer var brændværdig og holdbarhed i forholdt til anvendelse.. det gav ingen mening for mig men stor mening for ham, . min mormor fortalte mig om blomster navne, og om det var en stude eller en løgplante.. men jeg havde intet at bruge viden til. min tilgang har vist været mere. kan det spises. og nu kan man farve garn i det :) så det er den vej  jeg har lært plante og træ navne. når jeg iaktager mine børn kan jeg se de går hver deres vej. min datter går den æstetiske vej. mor den er smuk( dvs lyserød eller lilla) hvad hedder den. og min søn finder det dybt fascinerende at nogle ting ikke har ændret sig ret meget de seneste mange mio år.

de tidligste bregner og padderokker kom frem for omkring 350 millioner år siden. skildpadder har også en lang historie ligesom krokodiller og padder. 

et hurtigt skitseret forløb kunne være at man startede men at læse om dinoer.. og derefter begynde at opbygge en plance tavle eller et fysisk landskab med de tidlige planter og dyr, gerne en god blanding af billeder og selvtagede billeder, plastdyr, og planter fundet i naturen.

dette kan udløse mange sprøgsmål. ala
 hvorfor lever der ikke dinosauermere, når der lever skildpadder
 levede dinosauerne sammen med mennesker?
hvordan udvikler sker udviklingen af de andre dyr?
man kunne også ende ud i at arbejde med dyre grupperne

men jeg syntes det er svært 100 at styrre projekter man ønsker at børne skal føle de har del i, for hvad hvis nu det de finder er deres andel og motivation i projektet bliver væk forde pædagogen har brug for at holde sig til den fastlagte plan?
men det betyder jo ikke man ikke kan sidde sig mål.
her ville et mål kunne være
at barnet fik kendskab til nogle planter her padderokke og bregner,
at barnet fik kendskab til forskellen på krybdyr og pattedyr, 
at barnet fik en begyndende forståelse for evolutionen

opdate på brød og rygeost

det blev ikke rigtig rygeost men som jeg formode en drænet surmælksprodukt der blev røget...
surdejsrugbrødet blev tilgengæld fint nok, dog blev skorpen lige hård nok

surdejsrugbrøds dej. og dejen er forholdsvis våd sammenholdt med bolle og franskbrødsdej.

jord til bord 2

lørdag middag vil jeg gerne havde nybagt rugbrød men ny røget rygeost.. så nu må vi se om det lykkedes.
i dag har jeg lavet surdej og startet min rygeost op..
mht til ostefremstillingen, var der en masse der strittede i mig.
jeg har været med til og lave meget ost. som rigtig meget ost. og har noget håndværksmæssig og teoretisk erfaring. men den er gammel. (dvs fra ca 1994-1998) jeg har været ostepasser på et gårdmejeri og i ferierne kom vi med ind i produktionen og gik til hånde, vi var med til at lave danbo og havarti samt smør og kærnemælk, nå men for det meste passede vi bare ostene.
derefter tog jeg grundforløbet på mejerist uddannelsen og 6 mdr praktik på et mejeri( men fik eksem og ja jeg har mange halve uddannelser.. nogle gange er vejen til målet ret snirklet særligt når man ikke helt ved hvad målet er..) på det mejeri jeg var ansat på lavede de hovedsageligt ost til eksport, de havde et lille osteri alm lagrede fastoste til det nordiske marked, et stort osteri til eksport ostene, også lavede de også ricotta, jeg nåde aldrig til andet en at lave ostene til eksporten.

så jeg kan mærke der sidder rester af viden men at denne viden, men ikke helt nok afligevel...
nå men jeg kastede mig ud i en rygeost.
der var en hel del forskellige opskrifter, og eftersom jeg ikke har noget løbe hjemme, blev det en ost uden løbe.
nå men grundelementerne var
mælk (skummet eller sød)
evt fløde
og noget syrevækker enten frysetørret  eller kærnemælk eller tykmælk 

mælk og fløde skal lunes til ca 25-30 grader i de fleste opskrifter hvor man så hælder det op  i en skål og tilsætter syrevækkeren. også skal det stå lunt i et sted mellem 12 og 36 timer alt efter opskrift,  og derefter skal det drænes i ca 1 døgn i køleskabet. for så derefter at blive røget.

jeg er ikke helt sikker på at det oster som jeg vil havde det når nu der ikke er løbe i der skulle få mælken til at oste, for i mit hoved syrner det bare. så det bare bliver et drænet surmælks produkt jeg ryger.. nå men vi får se :)  og hvis det ikke lykkedes må jeg jo på apoteket og købe løbe. og gentage processen.

og for at få nybagt rugbrød måtte jeg så også starte en surdej.  den her er ret simpel,  rugmel, kærnemælk og salt  rørt sammen også skal det stå og hygge sig ved stuetempratur 2-3 dage.

der er 1000 opskrifter på surdej, nogle er helt uden nogen form for bakterie tilsætning udover det der er i luften, nogle tilsætter surnede mælkeprodukter og andre lidt gær, og helt andre kombinere det lidt på kryds og tværs. men jeg havde ikke helt toldmodighed til den uden nogen form for tilsætning, da det ville tage 8-10 dage at lave en surdej.

fra jord til bord, brød part 1

jeg ligger ud med en basis omgang boller. og Jørgen, det her er en af de opskrifter du hader... da der ingen mål eller tid er

Gær ( det blev tørgær, jeg var løbet tør for frisk gær)

gær er en bakterie kultur, og de fleste bakterier har samme behov som mennesker for at kunne vokse, væske varme og næring,  så jeg gav den lunket vand,vel knapt en liter ( det kunne også havde været mælk, valle,øl tykmælk og gerne en blanding)

og sukker og salt, ( er kunne man også havde tilsat en omgang revne grønsager)

og for det skulle blive brød måtte der jo så også lidt mel i.. i det her tilfælde ca 2/3 del rugmel og 1/3 del hvedemel. ( det kunne også havde været havregryn, grahamsmel, hirse osv.. min erfaring er at det vigtigste er at der min 1/3 mel med noget gluten i eks hvedemel for at det hæver ) jeg kunne også havde tilsat en omgang kærner

også skal der æltes  ( jo grover mel eller gryn der er i des fugtiger må dejen føles)

og dejen skal hæve... til ca dobbelt størrelse ca

og formes og efterhæve

og bages ( når de er bagt lyder de hule når man banker på dem) boller får vist her ca 15-20 min) ved 180-230 grader

og hvad laver sådan en omgang kedelige, dagligdags rugboller uden de store udfordringer i,så at lave på min blog.  hvis man skal kunne finde på og improvisere og gribe øjeblikket, ingredienserne er få og lantidholdbare, så det er noget man bare kan havde stående i skabene til når lejligheden byder sig for lejligheden kan være forpasset hvis man først skal finde en opskrift tjekke at alle ingredienserne er der, opdage at der mangler smør, arrangere indkøbstur.. og tja så røg den ide til jorden forde det blev for besværligt.

i og med den er så simpel kan den varieres i det uendelige alt efter hvad man har adgang til. så der er rig muglighed for at eksperimentere med tørrefrugt eller overproduktionen fra dvs urtehaver. (dvs rodfrugter og squash er fine at putte i) 

man kan være flere om at forme boller og der er noget sanseligt i at stå med den let fugtige dej og få formet en bolle eller figur, dyr, der er duften af det nybagte brød og smagen, også er der glæden ved selv at havde lavet noget.

også behøver det jo ikke være besværligt at finde et alternativ til fabriskfremstillede intetsigende boller. :) 

udfordrings projekt

så er jeg klar til at strikke :) jeg har lavet en masse forarbejde,
skitseret diagrammer
lavet strikkeprøve
målt sønnen
regnet på en trøje. det var slet ikke så svært som forventet, men bare rent matematik
tilpasset diagrammerne og trøje til hinanden.

trøjen er udregnet efter strik med nordiske traditioner, og jeg vælger deres basis buseronne som udgangspunkt.
deres oplysninger var,
bullens omkreds= hofterne på modtageren+lidt
ærmegabet udgør ca 1/3 af bullens højde
ærmernes længde  = ca 2/3 af bullens højde
omkredsen ved håndledet udgør ca 1/6 af bullens højde 
skulderbredde halshul+ skulderbredde udgør hver 1/3 del af bullens brede

min søn skal bruge en trøje der inc bevægelsesfrihed og tøj = 76-82 cm. og ca 55 cm i højden. min strikkefasthed er ca 20masker og 24 omgange på 10 cm.
jeg har en mønsterbort  Apå14 masker,   B på 6+3 masker og C på 10 masker..
mænsterbort C bruges som kant i ærmer og bullen,
mønsterbort A og B bruges som flade mønster på bullen
Mønsterbort B bruges som flademønster på ærmet  

så nu har jeg slået 160 masker op før forst at strikke 12 omg gul+ mønster bort C,
derefter tages 6 masker ud, og derefter laver jeg en ,mønster, 13m mønster C,56m med mønster B 27 masker mønster C 56 masker med mønster B og 14 masker med mønster C
dog har jeg kun tegnet de første 2 farve skift i diagrammet, men næste mønster bort bliver med orage som mønster farven og først rød og derefter gul. ( gav hele denne smørre overhøvdet mening.)  jeg regner med der kommer til og være 4 mønstre C i højden og jeg regner med hvis jeg har regnet rigtigt at slutte af med en mønsterbort A på bullen.
 

pladeteknik og modeleret kattedyr

nu har jeg vist kun knapt 1 kg ler tilbage:)

før hen har jeg mest modeleret i ler, forde tja.. jeg ved ikke hvorfor, jeg har lidt haft fornemmelsen at pladeteknikken var lidt snyd..altså ligesom for let at få et resultat.. men det er jo slet ikke let. forsøren et mas det var at få pladerne samlet så de holdt og jeg tvivler på det er gjodt godt nok.. der er jo svage punkter og mugligheder for fejl i hvert et hjørne..men det er også ret sjovt at arbejde med leret, på den måde, mine ting bære som oftes præg af ret organiske og runde former, hvor pladeteknikken er lange mere stram og kantet..

skålene er mest for sjov, og for at lege med noget bladtryk og for at afprøve lermalingen overvejer at lave lidt små skåle mere for at havde noget at rakubræde, og ellers har jeg et par skæve snemænd i tankerne, af det sidste ler, 

leret er gemt under bladbunken, jeg brugte Jørgens triks med stof under, dog kan jersey ikke anbefales, det giver sig en del, men det var lige det jeg havde i kurven med møgstof..jeg ikke får syet i.

bladmønsteret... tjo det kan ses

skævet hus i pladeteknink

modeleret kattedyr

garn og diagram

nå vi er nået frem til hvordan diagrammet skal se ud.
og garnet er blevet vundet op med hjælp fra min datter.. børne finder mit krydsnølgetingen og garn vinden meget fascinerende :)

diagrammet og ja der er lidt langt imellem farveskiftende indimellem, men jeg ved det normalt godt kan lade sig gøre hvis man husker at låse medløber tråden ved ca hvert 3.. og hvis vis det ikke er på hver evig enteste pind.

Planen er at bullen bliver strikket i et stykke, med orange som bundfarve, og der klippes op til ærmer og halskant.. dette har jeg ALDRIG gjodt før, så det er nok ca, den strøste overvindelse at klippe i noget strikket.. dog med en kant forneden med gråbrun+gule dødninge hovder, eller gul/gråbrun rib.  ærmerne strikkes med diagrammet dog reduceret diagremmaet med 1 flamme i hver side for hver diagram gennemgang så det til sidst sluttes af med en flamme.

naturfenomener

Jeg lavede jo det her barometer. også ligger der sig et højtryk mageligt tilrette over landet.. så tja.. det rykker sig ikke ud af flækken. eller jo måske 1-2 mm..

den eneste gang det flyttede sig helt vild var da solen skinnede på glasset så luften i glasset blev varm..
nå men det affødte så et andet forsøg.
luft undervider sig i varme og trækker sig sammen i kulde hvordan kan man illustere dette?

ved ca 18 grader

-18grader

ved ca 50 grader

og nu ligger den så i fryseren.. og bliver kold. og tja hvad kan man bruge det til.. at give børn en fornemmelse for fysikkens love.det kan nok ikke stå alene, men sammen med noget mere/andet hvor man eksperimentere og undres over at kulde-varmt-
vands forskellige former osv..

pølsetekning-ler-ler-ler

som tidligere skrevet... Jeg finder pølsetekning yderst udfordrende... og tja det fungere bare ikke helt for mig. af erfaring startede jeg und med at bygge nærmet lodret op, det der pølser har det nemlig med at skride udaf i prossens.. så jeg som eftes ender med et fad, hvor det skulle havde været en skål hvor det skulle havde været en vase..

 

og leret bliver ligesom for blødt og eftergivende, tror det er de store mængder slikker, også alt byggeriet og ridser riet.. jeg syntes der er så mange muligheder for det kan gå galt..nej.. jeg kan ikke helt sige noget godt om den metode.. jeg kan stadig ikke lide den.. men jeg fik da lavet noget..

nå men jeg arbejde vidre med noget relief og meget simpel plandetekning og fik lavet en bladskål..

udfordrings projekt del 2.

plantefarvning af garn farvning.
selve det at farve med planter og bejdsningen, ligger der vejledninger til både på undervisnings bloggen og ved Sara. så den del spinger jeg meget let hen over..

dog valgte jeg at koge planterne i 1-2 timer lade farvevandet køle ned putte garnet i kog koge langsomt op igen og lade det simre et par timer.for derefter at lade det køle ned i væsken. 

Garnet blev bejdset, og jeg besluttede mig for birkeblade, og eg havde ellers først overvejet regnfang i stedet for birk. men kunne se at tiden var ved at løbe fra mig. så jeg valgte lynhurtigt at få indfarvet noget garn, men der stadig var blade der var brugbare..



der ud over indfarvede jeg med krap. det er en lidt anden proces end med planter,
den tørrede kraprod ligges i blød i en dags tid i noget vand( her er der blandet uenig hed om hvor meget) når det har lagt i blød varmes dette op til et sted mellem 60-90 grader..

 alt efter hvilken farve man ønsker, farve skalaen går fra orangerød-teglrød-brunrød alt efter hvilken tempratur man vælger.  derefter skal der tilsættes ekstra vand, ca 3 liter pr 100 gram garn. og det bejsede garn puttes i. også skal det varmes op igen. og holdes på en jævn temperatur, jeg valgte ca 70-80 grader, men det er overraskende svært at holde en jævn temperatur lige under kogepunktet.

en del der arbejder med plantefarve arbejder både med en kemikalie skala til bejsning og efter behandling, samt en ph skala for at få flere nuancer, jeg har holdt mig til alun og alm postevand.

jeg havde læst i min farve bog at resten af farvesuppen kunne bruges til at overfarve med, så jeg tog et bundt af mit varme birkegarn og lage i gryden den sidste halve time.  for at få orange.( de alm blande regler gælder ved plante farve)

og dagens favning gav 4 brugbare farver, dog i lidt andre mængder end jeg havde planlagt fra starten af, men jeg havde fået for få egeblade, og min søn kunne bedre lide gul, også greb jeg et forkert bundt i bejsevandet.. så vis jeg en anden gang finder på at bejse både 50g og 100g bundte sammen laver jeg nok en farvekode af garnet af en art. da det var overraskende svært at bedømme om der var 50 eller 100 gram i det våde tunge garn.. ups..

 nå men nu har jeg 200gram gu(birk)l. 50 gram gråbrun(eg), 100g orange(birk+krap) og 150 gram almue/teglrød(krap)